Vi har opbygget et fleksibelt system til abonnementsstyring i forbindelse med udsendelse af tryksager. Vi udsender automatisk nye eller opdaterede publikationer til abonnenterne i databasen, så vores kunder kan koncentrere sig om selve kommunikationen.
Den rigtige målgruppe – den rigtige rådgivning
Den daglige vedligeholdelse af abonnementsdatabasen er en vigtig del af ydelsen: Den sikrer, at målgruppen konstant er opdateret. Vi lægger stor vægt på at yde de abonnenter, der kontakter os, en udstrakt grad af service, og vores kundeservicemedarbejdere bliver uddannet, så de er i stand til at yde professionel rådgivning.
Et godt datagrundlag
Vi opbevarer alle data i forbindelse med udsendelser, ændringer af abonnementer osv., så vores kunder har et rigtig godt grundlag at gå ud fra, når de fx skal vurdere, om en publikation nu også rammer den rette målgruppe.