|
Sidder du og kæmper foran skærmen med layout af dine tryksager? Og er resultatet godt nok? Vi har udviklet et praktisk gør-det-selv-værktøj til Word, så du let selv kan redigere og færdiggøre fx en brochure og sende den direkte til tryk.
1-2-3 - fra skærm til færdig tryksag
- Du skriver teksten ind i Word-skabelonen, ombryder teksten og gemmer filen.
- Du printer filen til en postscript-fil og sender den til os - eller du gemmer den som pdf-fil via Adobe Acrobat Distiller og sender den til os.
- Vi kører filen igennem en farvekorrektur for at rette eventuelle RGB-farver til CMYK-farver og sender den til tryk. Skal tryksagen lægges ud på internettet, gør vi det i samme arbejdsgang.
Specialdesign Vi skræddersyr en række skabeloner, alt efter hvilke tryksager du vil producere. Vi sørger for, at de er i overensstemmelse med dit øvrige design, og at de får et ensartet udseende, så du sender et entydigt signal til markedet. Alt sammen i samarbejde med dig, naturligvis.
De grafiske elementer bliver lagt ind i skabelonerne, så du udelukkende skal koncentrere dig om at skrive teksten. Makroer og en speciel værktøjslinje gør det nemt at ombryde teksten, så selv en 48-siders manual hurtigt er på plads.
Direkte til tryk Du kan se det færdige resultat på din egen skærm, og skabelonen indeholder de nødvendige specifikationer, så filen kan sendes direkte til tryk. Det minimerer risikoen for fejl og sparer både tid og penge, så designet af layout og skabeloner er en udgift, du hurtigt får tjent ind igen.
Individuelle løsninger Vi udvikler skabelonerne, så de passer til dit behov: Hvis du ikke selv ønsker at foretage dig andet end at skrive teksten ind, kan det også sagtens lade sig gøre. Så sørger vi for at ombryde dokumentet og sende dig en pdf-fil, så du kan godkende resultatet inden tryk. Hvis du omvendt er vant til - og har tid til - at arbejde med et program som FrameMaker, kan vi udarbejde en løsning, hvor du selv står for en større del af processen. |