Den internationale standard for miljøledelse – ISO 14001 – blev lanceret i 1996. Standarden er nu den dominerende miljøledelsesstandard i verden.
Et miljøledelsessystem efter ISO 14001 har udgangspunkt i virksomheden, dens processer og aktiviteter. Det fordeler ansvar og kompetence og beskriver miljøopgaver i hverdagen.
Miljøledelse
Miljøledelse handler blandt andet om at sikre, at virksomheden overholder miljøloven, registrerer sin miljøbelastning og løbende forbedrer produktionen i miljømæssig forstand.
ISO 14001 opstiller krav til de enkelte elementer i miljøledelsessystemet, som skal opfyldes for at blive certificeret:
- Miljøpolitik
- Planlægning
- Iværksættelse og drift
- Kontrol og korrigerede handlinger
- Ledelsens gennemgang
Du kan læse mere om ISO 14001 på Dansk Standards hjemmeside: www.ds.dk.