2009 Fra 1. november 2009 er Schultz Grafisk en del af den landsdækkende Rosendahls-koncern. Virksomheden fortsætter med de samme kontaktpersoner, som du er vant til, men fremover under navnet Rosendahls - Schultz Grafisk. I løbet af foråret 2010 flytter Rosendahls - Fihl Jensen fra Skovlunde og lægges sammen med Rosendahls - Schultz Grafisk på Herstedvang i Albertslund. Som kunde vil du opleve en endnu stærkere grafisk leverandør, der fleksibelt og effektivt kan løfte selv de mest komplekse grafiske kommunikationsopgaver.
		2008 Koncernen har 294 medarbejdere, som i 2007 omsatte for 280 mio. kr.
		2007 Koncernen har 271 medarbejdere, som i 2006 omsatte for 261 mio. kr. Schultz Grafisk overtager firmaet Saloprint pr. 5. februar 2007.
		2005 Schultz er en fondsejet koncern, som dækker de to forretningsområder: Schultz Grafisk og Schultz Information. Ole Trock-Jansen besidder nu posten som bestyrelsesformand. Den del af it-aktiviteterne som ikke har direkte sammenhæng med koncernens grafiske aktiviteterne frasælges ultimo 2005. Køber er ledelsen i Schultz IT med Lasse Morell i spidsen, som overtager CMS-aktiviteterne, mens aktiviteterne inden for database-publicering og html-konvertering forbliver i Schultz Grafisk.
		2004 Schultz Grafisk, Notex og Hafnia Grafisk opnår miljøcertificeringen EMAS.
		2003 Ole Trock-Jansen er som 7. generation af Hostrup-Schultz-slægten koncerndirektør i Schultz. Koncernen beskæftiger 340 medarbejdere, som arbejder med publicering i bred forstand: håndtering, forædling og formidling af data og information på alle tilgængelige medier – tryk, print, cd-rom, intranet, portaler, hjemmesider.
		1990-2002 I løbet af de næste år udvikles en lang række elektroniske lovsystemer, som får flere end 75.000 brugere, primært i de offentlige forvaltninger. For at sikre den teknologiske udvikling i koncernen køber Schultz i 1996 it-virksomheden SynergiData og fire år efter Dansk Internet Selskab, som blandt andet udvikler intranettet "Intrasuite". Den grafiske produktion bliver ISO 9002-certificeret og miljøcertificeret efter ISO 14001, og i 1998 får vi det nordiske miljømærke Svanen. Som landets første arktrykkeri får vi i april 2002 også licens til at trykke på FSC-mærket papir.
		1977-1990 I 1977 bliver koncernen præsenteret for et ønske fra staten: Informationer fra de centrale statsmyndigheder skal også være tilgængelige i elektronisk form. Derfor bliver der indført edb i hele Schultz, og forretningsgangene ændres radikalt. I 1986 bliver koncernen delt op i en række datterselskaber, ejet af Schultz Holding, som igen ejes af Schultz-Fonden. Forlaget bliver til Schultz Information, som udvider den papirbaserede lovinformation med elektroniske lovsystemer, hvoraf de tre første kommenterede databaser er klar i 1990.
		1967-1977 I 1967 bliver Ole Trock-Jansen administrerende direktør og overtager aktiemajoriteten, og ti år senere køber han minoritetens aktiepost, så han er eneste aktionær i firmaet. 1988 flytter firmaet til Ottiliavej i Valby, og Møntergården sælges for 200 mio. kroner kontant. Samtidig skænker Ole Trock-Jansen mere end 95 % af aktierne til den nyoprettede J.H. Schultz-Fonden. Dermed har han sikret det økonomiske fundament fremover, hvor koncernen bliver på danske hænder og kan yde støtte til humanitære formål. Schultz anskaffer det første edb-baserede satsanlæg i 1968 og begynder dermed overgangen fra bly- til edbsats. Samme år anskaffer virksomheden fotosats, og hen over de næste mange år investeres løbende i nye offset-trykmaskiner.
		1940-1963 Under krigen skabte mørklægningen gyldne tider for forlagene, og Schultz udgav i 1941-43 sin store Danmarkshistorie i seks bind. 1949 udkom "Den Nye Salmonsen", en 1-bindsudgave af leksikonnet. I 1961 kunne 285 Schultz-medarbejdere fra trykkeri, bogbinderi, forlag, boglade og Kongeriget Danmarks Handelskalender fejre 300-års jubilæum. Samme år ansættes Ole Trock-Jansen som direktionssekretær – han blev udlært typograf og fik sit svendebrev i Schultz, hvorefter han videreuddannede sig i Stockholm, England og USA. I 1963 flyttede trykkeriet til Møntergården i det indre København samtidig med, at Ole-Trock Jansen blev udnævnt til teknisk direktør.
		1907-1940 F.H. Schultz' enke videreførte med stor succes virksomheden, som var vokset til at blive Nordens største bogtrykkeri med 150 ansatte. Hun forstod at anvende de nye teknologiske muligheder: I 1904 anskaffede hun landets første Monotype sætte- og støbeanlæg. I 1906 bliver firmaet omdannet til aktieselskab, og i 1910 overtager det Salmonsens forlag og indretter boghandel og forlagsekspedition i København. 2. udgave af Salmonsens Leksikon udkom i 25 bind og et supplementsbind 1915-1930.
		1849-1907 Det var en hensygnende forretning, den unge Schultz overtog ledelsen af i 1851, men han formåede at få forretningen på fode igen, selv om han brugte 15 år på at betale gæld tilbage. De gamle håndpresser blev udskiftet med de nye, dampdrevne hurtigpresser, og i 1868 fik trykkeriet en ny, stor opgave for det offentlige: trykningen af Rigsdagstidende. Ved den lejlighed blev Rigsdagstrykkeriet under Christiansborg etableret, og J.H. Schultz var landets største bogtrykkeri. Samtidig opgav han det meste af forlagsvirksomheden og meldte sig ud af Boghandlerforeningen.
		Salmonsens Leksikon Det var barnebarnet, Frederik Hostrup Schultz, som i 1891 indgik aftale med Carlsberg Fonden og forlæggeren Isaac Salmonsen om udgivelsen af et stort, dansk konversationsleksikon. Han nåede dog ikke selv at se det færdige værk, som i 1907 omfattede 18 bind á ca. 1.150 sider.
		1795-1849 J.F. Schultz dør i 1817, og hans enke viderefører trykkeriet og den betydelige forlagsvirksomhed, han har oparbejdet, indtil det tre år efter går i arv til Jens Hostrup Schultz og får det navn, koncernen stadig bærer. J.H. Schultz er en fremsynet mand, der som den første anskaffer en moderne hurtigpresser til trykning af bøger. Gennem to ægteskaber får han i alt 10 børn – kun en af dem lærer bogtrykkerfaget, men han er ikke interesseret i at overtage virksomheden, da hans far dør i 1849. Det bliver derfor den ældste søn, som må lære faget fra grunden for at bevare trykkeriet på familiens hænder.
		1661-1795 "Fruor paratis" – lidt frit oversat til "Jeg er glad for mit trykkeri." Sådan stod der på titelbladet i den første kendte tryksag fra det trykkeri, som siden kom til at bære navnet Schultz. Årstallet var 1661, og tryksagen et auktionskatalog over en bogsamling. I 1731 fik trykkeriet privilegiet på trykning af alle officielle tryksager, love osv., og det fulgte med, da hofbogtrykker Johan Frederik Schultz i 1795 overtog virksomheden for 30.000 rigsdaler. Hans eget trykkeri var gået til grunde i en katastrofebrand, som ødelagde næsten tusind ejendomme i København.