Den 29. august tager den 22-årige mediegrafiker Claus Julius Bjørneboe, der netop har afsluttet sin uddannelse i Julius Thomsens Gade, af sted til verdensmesterskaberne i Canada – Worldskills 2009. Han er nemlig Danmarks bedste inden for sit fag, og skal forsvare både sit land og sig selv. Selvtilliden er i orden: han går efter guldet.
Fire og en halv time hver dag i fire dage. Så lang tid - eller kort, om man vil - har Claus Julius Bjørneboe til at bevise, at han ikke blot er Danmarks bedste mediegrafiker i kategorien unge under 23 år, men også verdens bedste.
Worldskills blev afholdt for 40. gang – denne gang i Calgary i Canada. Konkurrencens formål er at skabe opmærksomhed og stolthed om håndværkfagene. Konkurrencen afholdes hvert andet år – i 2011 i London.
Der var i alt 1000 deltagere (under 23 år) fra hele verden – samt 1000 trænere og 1000 dommere. Dvs. hver deltager var assisteret af en træner og en dommer.
Der var 16 danske deltagere fra tekniske skoler i Danmark, og der blev konkurreret i alt 45 forskellige håndværk. Herunder vores danmarksmester i ”grafisk design og –teknologi” Claus Bjørneboe.
Claus var oppe mod 21 andre fra hele verden, og han opnåede en flot 12. plads. Og med 498 point var Claus blot 2 point fra at få en ”medal of excellence”. Danmark opnåede i alt 6 medaljer.
Konkurrencen varede 4 dage, og for ”graphic design and technology” var disciplinerne følgende:
Dag 1: Visuel identitet. Deltagerne skulle lave en plakat, 3 postkort og en stencil til en kampagne med titlen ”Warchild”.
Dag 2: Emballage. Deltagerne skulle lave et brætspil (æske og spilleplade).
Dag 3: Visuel identitet. Deltagerne skulle lave en maskot, en billet samt en bordkalender for et museum i Belgien til en maskeudstilling.
Dag 4: Billedmanipulation. Deltagerne skulle sammensætte 4 billeder til ét ud fra et konkret forlæg. Desuden lave et bogomslag i 2 forskellige formater – igen ud fra 4 fotos.